BKST – Biodynamisk Kranio-sakral terapi

Hvad kan BKST gøre for mig?

Biodynamisk Kranio-sakral terapi (BKST) er en meget nænsom og dybdegående behandlingsform, som samarbejder med kroppens egne ressourcer og selvhelbredende kræfter. Når kroppen forstyrres af fx smerter, stress eller traumer, er helheden i ubalance.

BKST er baseret på at lytte nærværende og åbent til kroppens intelligens og derved skabe et rum for helbredelse. Dette er med til at skabe de rette betingelser for at din egen iboende sundhed kan genskabe balancen.

Generelt gælder det, at BKST er baseret på at lytte og sanse helheden. Alt i kroppen hænger sammen, så er der spændinger ét sted i kroppen, forplanter det sig i hele systemet. Derfor er det, vi ofte mærker et symptom på ubalance, hvis årsag kan være ukendt.

Når jeg lytter og sanser helheden, skaber jeg et rum, hvor helbredelse kan finde sted. Men jeg fixer ikke, bruger ikke teknikker til at ordne dine symptomer, for jeg ved ikke, hvad årsagen er. Det ved kroppen, DIN krop. Din krop er helt unik og utrolig viis. Og det er i samarbejdet med DIN krops egne ressourcer og selvhelbredende kræfter, at heling kan finde sted.

Hvordan foregår en behandling med BKST?

Biodynamisk Kranio-Sakral terapi er for alle, i alle aldre. Behandlingen foregår lidt forskelligt, alt efter om du er NYFØDT, BARN eller UNG/VOKSEN.

NYFØDT/BARN:

Når jeg behandler nyfødte og små børn, foregår behandlingen helt på deres præmisser.

Det er vigtigt, at barnet føler tillid, så det vil jeg bruge tid på at etablere. Børn sanser alt. De kommunikerer gennem sansning. Da mor eller far er barnets primære ressourceperson ved en behandling, og barnet skal have en tryg havn/favn at være i, er det vigtigt, at mor/far føler sig trygge.  En behandling vil derfor ofte som udgangspunkt foregå på skødet eller i favnen på enten mor eller far – eller i hvert fald med mulighed for øjenkontakt.

Efterspørger barnet brystet under behandlingen, hvis det ammes, og så foregår behandlingen under amningen. Er der behov for ammevejledning, gives dette også.

Gennem samtale med mor om bl.a. graviditet og fødsel, kan barnet komme i kontakt med årsager til sine symptomer, og ved hjælp af blid berøring, i det omfang barnet tillader det, kan forløsning finde sted.

Er det mindre børn, der skal behandles, foregår det også på barnets præmisser. Der er ingen forventning til at din baby eller dit barn skal ligge stille på briksen. Derfor har jeg forskellige legesager, som barnet kan kigge på/lege med, mens behandlingen finder sted. I er også selv velkomne til at medbringe legetøj eller bøger. Det skal helst være hyggeligt at komme til behandling. En mulighed er også at behandlingen kan foregå gennem dig, som forældre, hvilket jeg har rigtig god erfaring med.

UNG/VOKSEN:

Kommer du som større barn (evt. iflg. voksen) eller som voksen, indledes behandlingen med en samtale. Hvad samtalen skal bestå af, er op til dig og det, du kommer til behandling for. Jeg vil også kigge på din krop og den måde, du bevæger dig på, for at danne mig et helhedsindtryk af din situation. Herefter foregår behandlingen på en briks, hvor du gerne skal ligge godt og afslappet. Nogle vil gerne høre stille musik, andre helst ikke.

Behandlingen består af blid berøring. Jeg bruger mine hænder intuitivt og flytter dem ca. 4-5 gange i løbet af en behandling.

MIN INTENSION ER IKKE AT FIXE DIT ‘PROBLEM/SYMPTOM’, MEN AT SKABE ET RUM, HVOR HELBREDELSE KAN FINDE STED VED HJÆLP AF DINE EGNE SELVHELBREDENDE KRÆFTER.

I denne video kan du se, hvad BKST (også) er:

https://www.youtube.com/watch?v=17mfnehIzww

Denne video viser BKST til baby/barn:

https://www.youtube.com/watch?v=wDxVfKgtTQE

Baby får biodynamisk kranio-sakral terapi hos Anitas Hjerterum

Her en video om BKST og behandling af voksne, samt behandling af et specifikt problem, her hjernerystelse:

https://www.youtube.com/watch?v=0uFz1XQLfpw

https://www.youtube.com/watch?v=9KFoOyQdznw

BKST i Anitas Hjerterum

En behandling med BKST foregår i klinikken i Sorring . Behandlingen varer 1 time og koster for

Børn (0-7 år) 500,– kr

Voskne (7-… år) 600,- kr

Se i øvrigt under priser for tilbud ved køb af flere behandlinger eller ved køb af familiebehandlinger.

Baby og mor. Tryghed og BKST i Anitas Hjerterum

Biodynamisk KST hos Anita Frank i Sorring ved Silkeborg

Ring til Anita